Godt at vide
Eftersom information om disse dyr  ligger  mange på sinde, samt at mange har spørgsmål, vil
denne side blive oversat til flere europæiske sprog.
Egenskaber:  Chinchillaen er et selskabsdyr som trives bedst i par. Det er muligt at have to af
samme køn sammen. De er skumrings- og nataktive dyr, og er på grund af dette ikke velegnede
når man har småbørn.
Levetid: Chinchillaer kan blive helt op til 18-20 år gamle hvis de passes rigtigt, og på den måde
være en ven for livet.
Burforhold: Chinchillaen trives bedst i et stort bur eller voliere med mange klatre- og
siddemuligheder, gemmesteder og et sovehus. Hold aldrig chinchillaer i bur med andre dyr.
Føde: Specielle chinchilla-pellets, hø og vand.
Udstyr til buret: Vandflaske, hø, madskål, sandbad med rigtigt chinchilla badesand, strøelse
såsom spåner el. træpiller, gnavesten (gasbeton) og friske gnavegrene fra nødde- el. frugttræer.
Burplacering: Ikke i direkte sol eller træk. Rummet skal være køligt og tørt (temperatur mellem
17 og 22°, luftfugtighed 50-60 %).
Størrelse: Chinchillaen bliver som voksen mellem 20-32 cm. uden hale. Halen kan blive op til
20 cm. lang.
Vægt: Vægten varierer mellem 400 og 700 gr., sommetider helt op til ét kilo. Størrelsen
afhænger både af foder, opvækst, trivsel og de genetiske faktorer.
Parring: Hunnen kommer almindeligvis i brunst første gang i 3-8 mdrs. alderen. Brunsten varer
3-5 dage, cyklus er mellem 28 og 32 dage.
Drægtighedstid: 111 dage +/- 2 dage.
De nyfødte unger: Chinchillaer bygger ikke rede, derfor er deres nyfødte unger fuldstændigt
færdige ved fødslen, med (bittesmå) tænder, pels og øjne. Begge forældre hjælper med
børnepasningen.
Efter fødslen: Fjern sandbadet i ca. én uge. Hunnens fødselsveje er stadig åbne og sandet kan
forsage en livmoderinfektion. Hunnen spiser efterbyrden (én fra hver unge) og har godt af en
rosin eller et stykke æble for at lette fordøjelsen. Vej ungerne dagligt den første uges tid.
Antal unger: Sædvanligvis føder hunnen 1-3 unger, men det er ikke ualmindeligt at den får op
til 4 unger. Den har seks dievorter.
At løfte dyret: Løft den med en hånd under haleroden og den anden under maven. Dette bevirker
at den føler sig sikker og tryg og sidder roligt.
Rengøring af buret: Skift foder, hø og vand dagligt. Rens buret én gang ugentligt, evt. tør over
med en fugtig klud.
Bemærk: Hvis du vil give din chinchilla en burfælle, så vær meget forsigtig. For at forebygge
uheld, tag kontakt til en person, som du ved har erfaring og kan hjælpe dig med sammensætning.
Danke an Dorte